Søg her...

Kurv
Kurv

Find det perfekte nytårsoutfit til mænd

Model i lyseblå Lindbergh skorte og Lindbergh habitbukser
Model i lyseblå Lindbergh skorte og Lindbergh habitbukser

Vil du gøre lidt ekstra ud af dit outfit til årets nytårsfest? Nytåret taler alle om som årets fedeste og mest ekstravagante fest - så dit outfit og nytårstøj skal selvfølgelig stå ekstra skarpt til denne fest. Wagner giver dig hjælp til at finde årets fedeste og mest ekstravagante nytårsoutfit. Vi viser dig tøjet og jakkesættet til nytårsaften, men også tilbehøret, champagnen og de gode nytårsforsætter. Det, og meget mere, giver vi dig i denne guide, samt hvilken type cigar du bare må tænde, når uret slår tolv, og vi alle springer ind i det nye år.

Lad os komme i gang!

Det skarpeste outfit til nytår - se godt ud til din nytårsfest

Det er den sidste dag på året, men den slutter med et brag, når klokken slår 12 og champagnepropperne springer. Inden dette brag har du sikkert revet dig selv i håret, prøvet adskillige jakkesæt i butikken eller skiftet slips op til flere gange. Det virker som en ørkenvandring, når håret ikke vil sidde, eller skjorten krøller de helt forkerte steder. Fortvivl ej.

Nytårsfesten er din og alle de andres fest med plads til sjov og udskejelser. Den er fyldt med særlig meget pomp, pragt, flotte kjoler, god musik og masser af glimmer. Det er den tid på året, hvor dit tøj virkelig står skarpt, og du kan samtidig tage noget på, som er markant anderledes end til for eksempel en firmajulefrokost, bryllup, eller hvilken som helst anden fest, du er inviteret til. Nytår er også meget mere end tøj, for nok ser du godt ud, men du skal også have de rigtige accessoires til dit tøj.

Der er altså to dimensioner af dit nytårsoutfit, ét er tøjet, det andet er tilbehøret.

Vi begynder med at se på, hvorfor vi egentlig fejre nytår, derefter på tøjet og til slut ser vi på årets trend, den gode champagne og den cigar, du bare må tænde, når klokken slår tolv.

Molde i sort Lindbergh jakkesæt, hvid Lindbergh skjorte og sort Lindbergh slips

Først: Hvad er historien bag nytår?

Hvorfor fejrer vi egentlig nytårsaften?

Nytåret er tærsklen mellem det nye og det gamle år. Den romerske gud for januar, Janus, er det bedste eksempel på nytåret. Janus er portrætteret med to hoveder, fordi han både kunne se ind i fremtiden og tilbage i fortiden.

Nytåret begyndte også i de romerske tider med særlige fester, hvor der var rigelige mængder af mad, drikke, dans, løjer og lys. Det var en karnevalslignende fest, der blev fejret den 17. december. Den blev ledet af en person af lavere stand, som ved dagens anledning fik titlen konge. Der blev dermed vendt op og ned på alt til denne fest: Slaverne blev betjent af deres herrer, alt blev gjort med fokus på løjer og munterhed. Festerne var et symbol på, at den velkendte orden skulle genopstå gennem festens kaos.

Man mener, at disse fester især har inspireret de kristne juletraditioner, og fra disse romerske traditioner går der en klar linje frem til det danske bondesamfund i 1800-tallet. Til festerne lavede de unge mænd løjer, mens de ældre spiste æbleskiver og spillede kort. De unge piger var til disse fester mere optaget af at slå æg ud i et glas, og derefter betragte æggehviden, der kom ud. Det mente de at kunne vise hvem, der blev deres kommende ægtemand. Nytåret har altså i lang tid været en tid på året, hvor man ruskede op i det normale for at forstå, hvad der skulle ske i fremtiden.

Tidligere foregik nytåret mere stille, end det gør i dagens Danmark. Dog blev der både lavet forskellige spas og løjer, og trommet nytåret ind, når borgerskabet, og andet godtfolk fra samfundets højere klasser gik på gaden, og fik en bid brød og en lille dram. Særligt, var det kunstneres og borgerskabets nytårsaften - en aften fuld af refleksion og eftertanke - hvor man en stor del af tiden var alene, og kontemplerede over livet, samt hvad der nu skulle ske.

Model i lyseblå Lindbergh skjorte

4 trin til at finde dit nytårstøj og jakkesæt

Vi begynder med at se på, hvad du skal have på af tøj. Disse fem indledende trin kan hjælpe dig på vej til at finde lige netop det jakkesæt, du skal have på.

1. Find et jakkesæt, der er ekstraordinært

I vores guide til jakkesæt viser vi dig, hvordan du finder et jakkesæt, der er ekstraordinært godt, og som sidder perfekt på dig.

2. Glem det helt sorte

Gå efter et jakkesæt, der har et mønstret stof. Jakkesættet kan have nuancer af blåt og gråt, mens mønsteret kan være subtilt fremhævet. Det skal signalere, at du er klar på at feste igennem og se lidt anderledes ud, end du plejer.

3. Tag en vest på

Hvis du virkelig ønsker at give et statement til nytårsaften, skal du tage en matchende vest på. Det giver bestemt et mere dressed-up look.

4. Slipset er ikke strengt nødvendigt

Du vil stadig se pæn ud uden et slips, men du undgår at virke formel. Så, prøv at tage et jakkesæt på uden slips. Du bestemmer helt selv, hvilket design af skjorte, du vælger. Turtlenecks er et andet alternativ til at få et afslappet og festligt look til nytårsaften.

Molde i sort Lindbergh jakkesæt, hvid Lindbergh skjorte

Nytårs Accessories

Inden vi springer ud i at vise de forskellige outfits, skal vi kort se på de forskellige accessories til dit nytårstøj. Vi ser på butterfly, vest, slips, sko samt manchetknapper.

Butterfly til nytår

De ser måske ens ud, men en god butterfly til nytår er en, der matcher godt med resten af dit nytårsoutfit. Her er der hovedsageligt tale om din skjorte, smoking, vest eller habitjakken til jakkesættet.

Den butterfly, der passer bedst, er typisk en, som har en skarp kontrast til din skjorte. Det åbenlyse eksempel er den sorte butterfly til en hvid skjorte. Dette match skaber en delikat balance mellem at lade din butterfly komme i fokus og samtidig lade den gå i ét med dit look.

Slips til nytår

Slipset er den klassiske accessories, som enhver mand tager på, når lejligheden byder sig til det. Derfor kan du sagtens tage slipset på.

Du skal tage et slips på, der i højere grad har et mønster og skiller sig lidt ud fra de ensfarvede og monotone slips, som findes derude. Det kunne for eksempel være ovenstående slips, som har et blomstermønster, hvilket netop viser en klar farverig kontrast fra de traditionelle slips. Er du i smoking eller en anden formel påklædning, skal du klart gå efter et ensfarvet slips.

Vest til nytår

En vest til nytår er en smart måde at gøre overgangen mellem dit jakkesæts jakke, og skjorten til en let og ikke besværlig overgang. Når dansen er i gang, og det bliver for varmt, tager du jakken af og har vesten på. Så undgår du også at tænke så meget over, om skjorten krøller eller du spilder på den. Vesten klarer det.

Og skal du udenfor senere på aftenen og natten eller begynder at fryse indenfor, kan du tage din jakke på igen. Find en vest i en kontrastfyldt farve til din skjorte og match den med en butterfly.

Sko til nytår

Der findes masser af forskellige sko til nytårsaften. Det vigtigste som du skal være opmærksom på er, hvilket outfit du tager på sammen med dem. Er det mere formelt, skal du vælge de polerede og nydelige sorte sko, mens et mere afslappet nytårslook sagtens kan bære et par sneakers, loafers eller andre herresko. Så længe dit festhumør er i top, skal dine sko egentlig bare kunne danse i takt til musikken, og så skal din aften nok blive god.

Manchetknapper til nytår

Manchetknapper til dit nytårsoutfit er den ekstra detalje, som enhver mand med respekt for sig selv, og hans skjorte kræser lidt ekstra for. Du kan vælge mellem de helt åbenlyse, pompøse og skinnende knapper, mens andre er til de mere afdæmpede og nedtonede farver. Det vigtigste ved manchetknapperne er, at de passer til resten af dit jakkesæt. Så vurdér gerne indenfor farver og materialer.

Yderligere inspiration til dit nytårstøj

Savner du mere inspiration til dit kommende nytårsoutfit? Eller bare har brug for at mærke stoffet eller prøve tøjet inden køb, kan du gå ned i vores butikker. Vi har vores specialister klar med en masse eksempler på nytårstøj og jakkesæt, som du kan komme og se samt blive inspireret af. Wagners eksperter er din professionelle rådgivning, når du kommer ned i butikken. De er blandt de mest dedikerede eksperter inden for herremoden og har en meget bred viden om, hvor moden bevæger sig hen.